Køkken
Køkkenet sørger hver dag for at alle vores måltider er i overensstemmelse med kostanvisningerne fra vores egne diætister og sygeplejerske. På den måde kan vi sikre, at borgerne får den helt rigtige kostsammensætning, som de har behov for i hverdagen. Vi bruger kun gode og friske råvarer i vores madlavning, så vi altid kan garantere, at borgerne på Sødisbakke får gode og smagfulde måltider.
Køkkenet står til rådighed med kostvejledning til det pædagogiske personale, da vi tror på, at kosten har stor betydning for den enkeltes trivsel: "Rigtig kost er lige så vigtig som medicin". I tæt samarbejde med det pædagogiske og sundhedsfaglige personale bidrager vi derfor også til kreative løsninger, når borgerne har svært ved at indtage maden, fx ved sygdom, tygge- og synkebesvær og spisevægring.
Personale
Vores personale består af 9 medarbejdere. Vi lægger stor vægt på, at alle medarbejdere tilegner sig ny viden og efteruddanner sig indenfor de særlige områder, vi arbejder med i hverdagen.
En del af det pædagogiske arbejde
Køkkenet deltager naturligvis også i det pædagogiske arbejde, som foregår på Sødisbakke. Vi tilbyder mindre pædagogiske arbejdstilbud, hvor borgerne har mulighed for at hjælpe til med diverse praktiske opgaver i køkkenet. Derudover lægger vi stor vægt på at vedligeholde den personlige kontakt og relation til borgerne, så de altid føler sig velkomne og trygge.
Værdier og målsætninger
Køkkenet har udarbejdet et værdisæt og nogle målsætninger, som vi bestræber os på at efterleve i det daglige arbejde på Sødisbakke.
I vores arbejde lægger vi vægt på:
- At tilberede sund og nærende kost fremstillet af gode og friske råvarer
- At bevare råvarernes gode kvaliteter
- At give beboerne netop den kost, der svarer til den enkeltes behov
- At fagligt dygtige medarbejdere holder en høj faglig kvalitet i arbejdet
I den daglige drift efterlever vi målsætningerne:
- At beboerne trives og har det godt
- At forbedre sundheden - bl.a. gennem kostvejledning og sundhedsfremmende projekter
- At vi alle får større viden om kostens betydning for trivsel - bl.a. ved at formidle vores indsats og observationer gennem kostprojekter
- At frigøre det pædagogiske personale til det de er gode til
Mad- og bestillingsteamet
Det Økologiske Spisemærke
Køkkenet har det økologiske sølvmærke og bruger i gennemsnit 80% økologiske varer. Udover at vægte økologien højt, har vi også en bæredygtig tankegang, hvor vi prioriterer lokale og sæsonbestemte råvarer fremfor varer der skal transporteres over store afstande.
Opdateret