Arbejds- og fritidsaktiviteter
Er borgeren indskrevet i Aktivitets- og Samværstilbud er der mulighed for at udføre et stykke arbejde eller gå til en fritidsaktivitet i trygge og velkendte rammer på Sødisbakke.
Vi bestræber os på at tilbyde nogle spændende, udfordrende og lærerige aktiviteter og opgaver, der tilgodeser borgernes personlige interesser. I samarbejde med pårørende, kontaktpersoner og værger arbejder vi løbende med at skabe et bredt udbud af aktiviteter - kun fantasien sætter grænser.
Fællesaktiviteter
Borgerne kan fx deltage i en række ugentlige fællesaktiviteter, der bliver arrangereret af Sødisbakkes kulturskaber og musikterapeuter. Fælles fritidsaktiviteter kan fx være mindfulness, husorkester, karaoke, dansesnor, film- og biografklubber og meget mere.
Handicapridning
Borgerne som er indskrevet i Aktivitets- og Samværstilbud har mulighed for at gå til handicapridning med rolige rideture rundt på Sødisbakkes område eller inde i vores ridehal. Aktivitets- og Samværstilbuds heste er trænet specielt til handicapridning.
Undervisning
Aktivitets- og Samværstilbuds pædagogiske personale, samt Kulturscenen v/ Kulturskaber og musikterapeuter tilrettelægger og varetager desuden undervisning indenfor særlige områder, der tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker, ressourcer og behov.Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaver i Aktivitets- og Samværstilbud kan fx være:
- Passe/trække heste til handicapridning
 - Staldarbejde - køre hø og halm
 - Harve ridebane
 - Græsslåning
 - Passe køkkenhave
 - Gå med madvogn
 - Gå med vasketøj
 - Kløve træ
 - Feje
 - Medhjælper til arrangementer
 
Arbejdsopgaver i Servicefunktioner kan fx være:
- Gå med post til afdelinger
 - Køre med pakker
 - Sortere pap
 - Hente og sortere tøj i vaskeriet
 - Køre reoler ud med rent tøj
 
Kontakt
Kontakt
Autismespektrumforstyrrelser - Sødisbakke | Tilbudsleder Søren Pedersen
Telefon
22 31 75 32Opdateret