At arbejde på Sødisbakke
Sødisbakke er et stort botilbud med over 600 medarbejdere, men vi prioriterer i allerhøjeste grad det nære og lokale. Samtidig kan vi også drage nytte af vores størrelse og de muligheder det giver ift. aktiviteter, service og faglig viden.
Det nære
Sødisbakke er inddelt i fem specialiserede botilbud samt et aktivitets- og samværstilbud, der igen er inddelt i afdelinger med mindre bo-enheder. Her bor borgere på Sødisbakke i deres egne lejligheder med badeværelse. Det er vigtigt for os at skabe disse genkendelige rammer for borgerne lokalt, så der er trygt at være og plads til privatlivets fred.
Det fælles
På grund af vores størrelse kan vi tilbyde en lang række aktiviteter og kulturelle oplevelser for borgerne på Sødisbakke. Alle aktiviteter er frivillige. Nogle har stor glæde af at deltage i flere forskellige aktiviteter, og andre har behov for en mere rolig og forudsigelig hverdag på afdelingerne. Vi tilpasser os altid det enkelte individs behov.
Viden, der kommer medarbejderne til gode
Sødisbakkes størrelse gør også, at vi har meget specialiseret viden placeret centralt på området. Vores ni specialpædagogiske konsulenter holder til i administrationsbygningen, hvilket giver vores medarbejdere på botilbuddene en unik adgang til kvalificeret sparring, rådgivning og fagudviklende kurser.
Opdateret