Kuben

Kuben er et botilbud for mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, med en diagnose inden for autismespektrumforstyrrelser.  

Målgruppe

Borgerne på Kuben har oftest behov for en struktureret og genkendelig hverdag med en specialiseret pædagogisk tilgang. Specialiseringen på autismeområdet giver også mulighed for tilbud til mennesker, der ikke nødvendigvis er diagnosticeret inden for autismespektrumforstyrrelserne, men alligevel kan profitere af denne type tilgang. Det kan fx være mennesker med opmærksomhedsforstyrrelser/ADHD, der har behov for en forudsigelig og struktureret hverdag, som understøtter den enkelte borgers behov for at skabe mening og overblik i en ofte, for dem, kaotisk verden.

Vi arbejder målrettet hen imod, at borgerne på Kuben, skal have en forudsigelig, tryg og tillidsfuld hverdag. Et liv med optimale muligheder for udvikling.

 

Fysiske rammer

Kuben er indrettet i en ældre del af de bygninger, der er tilknyttet Sødisbakke. Her findes fire særligt indrettede boliger med eget bad og toilet, og med mulighed for at benytte fælles køkken og stue. Bomiljøet bærer præg af at her bor mennesker med ganske særlige behov, hvor der har brug for skærmning.
Der er fra Kuben adgang til de omkringliggende grønne arealer med forskellige opholds- og aktivitetsmuligheder.